Malfi Con Limone

Malfy Con Limone Gin 0,7l på 41% er et ægte italiensk håndværk med enebær høstet i Toscana og et frisk pust af citroner plukket ved Amalfikysten og på Sicilien.

Oprindeligt er Malfy Gin et produkt lavet i små mængder af den italienske Vergano-familie til det italienske marked. Men man fandt hurtigt ud af at ginnen havde et langt større potentiale, og derfor begyndte familien at udvikle en større identitet omkring ginnen, så den kunne slå igennem på det globale marked. En indsats der må siges at have båret frugt. Malfy Gin bliver produceret på to forskellige faciliteter i Italien – i henholdsvis Moncalieri og Santena.

Malfy Gins lyse og gule emballage er bevidst valgt for at udtrykke den markante smag af citrusnoter, som ginnen indeholder. Med den friske citrussmag og den samtidig karakteristiske smag af enebærene fra Toscana, skiller ginnen sig ud fra mere traditionelle gin.

Ginnen indeholder bl.a.:

Citroner fra Amalfikysten
Citroner fra Sicilien
Enebær fra Toscana
Koriander
Cassia (kinesisk kanel)
Lakrids
Grapefrugt
Appelsin


MALFY CON LIMONE GIN – GIN & TONIC
Med den italienske gin er det helt oplagt at byde dine gæster på en vanvittig frisk gin og tonic, der spiller på de lækre citrusnoter i ginnen og giver dig associationer til en varm sommerdag. Vores anbefaling med Malfy Gin er at køre på ingredienserne i ginnen og få sat citrusfrugterne helt frem på tungen. Kombinér ginnen med 1724 Tonic Water og kør en twistet skræl af citron over kanten af glasset inden du lægger den i glasset. Simpelt, men helt genialt!

Opskrift :

Fyld glasset med masser af is, rør godt rundt for at gøre glasset kold

5 CL Malfy Con Limone Gin hen over isen, rør igen
10 CL 1724 Tonic Water eller Fever-Tree Mediterranean Tonic
Og så noget økologisk citron skræl hen over isterningerne